Christiania februar 2004

Indsigelser og kommentarer til Christianiaudvalgets
'Beskrivelse af de faktuelle forhold på Christiania',
- Del II - udkast af 23. januar 2004.

Ad 1.2 - Udviklingen efter 1971
Hvorfor nævnes ikke 'Skitse til områdets fremtidige anvendelse', 1981, Møller og Grønborg, ISBN 87-503-3984-2 ? Hvis I kender til udgivelsen og arbejdet bag, ligner det en tendentiøs udeladelse; hvis I ikke kender til det, har I foretaget en mangelfuld research. Samme gælder for de to skrifter/notater udarbejdet af Den særlige Styringsgruppe: 'Et skridt frem', juni 1987 og 'To skridt frem - kompliment, september 1988, samt 'Redegørelse om Christiania', februar 1996.
Desuden fra Christianias side: ' Voilá, en redegørelse fra Christiania', sommeren 1986; 'Christianias grønne Plan', 1991; 'Årsrapport Christiania', 1993; 'Konkretisering af Den grønne Plan', 1994. Alle væsentlige informationskilder og indlæg i den politiske debat; ja sidstnævnte har endda fungeret som officielt bilag til lokalplanen; dvs indtil den nuværende regering tiltrådte og undsagde mange indgåede aftaler.

Ad 3 - Voldanlægget
'..erosion og nedbrydning af de stejler fæstningsvolde…' skyldes for en stor del også at mange besøgende går op og ned udenfor stierne. I øvrigt arbejder vores gartnergruppe stille og roligt med udtynding og græssåning, samt etablering af op og nedgange. Angående de store træer har vi jo fået besked på at de ikke må fældes.

'Vandet i Stadsgraven er såkaldt brakvand..'. Vandets salinitet følger havnens og Øresunds, dvs et saltindhold på 8-12 promille. Angående manglende artsdiversitet mm jvf vores Statusrapport. Forholdene er langsomt ved at forbedres - og det er rigtigt, at der naturligt ikke vil være så stor artsrigdom, som rigtig åbent saltvand.
På landarealet er der derimod en frodig flora og fauna. Af fugle er omkring 80 arter observeret og ligeså mange arter af planter. Det kunne have været omtalt som den mulige naturoplevelse det er.

Angående 'manglende promenader' kan oplyses at man kan gå på volden omtrent hele vejen rundt - og ellers er der sti. Kørestolsadgang har aldrig været et krav. Christianias mål har været en blanding af vildt og tæmmet.

Ad 4.1 Bebyggelse, anvendelse og tilvækst og Tabel 4.1 - Arealer på Christiania.
Da 2002 registreringen ikke er fulgt op af in situ kontrolmålinger er angivelsen af bebygget areal fejlbefængt. Fx er brændestakke flere steder medregnet som nybyg. Desuden er flere huse fjernet efter registreringen, hvilket Fæstnings- og Natursekretariatet (FNS) er bekendt med. Og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken 3-D-Model, der er benyttet til at udregne bruttoetageareal, når fx tagudhæng og ændring af taghældning nogle steder regnes med som nybyg uden at der faktisk er tilføjet etagemeter til boligen. I øvrigt undrer jeg mig over afvigelse i etageareal mellem tabel 4.1 og 4.2, samt hvordan erhvervs- og beboelseareal er estimeret.
Jeg sætter altså spørgsmål ved den angivne tilvækst i bebygget areal - jvf i øvrigt kommentarer på Kort 4. Til- og nybygning i grundplan efter 1990, hvor jeg har indrammet og kommenteret de mig bekendte fejl på Dyssen. I øvrigt må henvises til de kommentarer som Christiania indsendte til (FNS) på opfordring, da første print af kortmaterialet blev udleveret til os. Det kan undre, at ingen af vores kommentarer er taget til efterretning. Som bilag vedlægges kort over Dyssen fra 'Forslag til lokalplan' fra 1989 med indtegning af de siden da fjernede huse.

Ad Kort 5 - 'Privatiserede' arealer på Christiania
Igen et 'lidt' tendentiøst kort - hele det ubebyggede voldanlæg er jo offentligt areal, så hvorfor er det ikke grønt?. Det ville have givet et helt andet indtryg. Desuden er flere arealer betegnet som 'privatiserede', selv om der er fuld offentlig adgang. Det burde i hvert fald have været fremhævet, at man kan spadsere hele vejen rundt, enten på voldkronen eller på sti. Jvf vedlagte kort - som dog ville have været mere nøjagtigt tegnet på en større målestok.

Ad 4.3 - Bygningsmassens tilstand og installationer.
Det er evident at en stor del af Christianias beboere har investeret betydelige beløb i deres boliger. Fælleskassens trediedelsordning kommer primært til anvendelse overfor mindrebemidlede eller ved større omkostningstunge renoveringer såsom udbedring af store svampeskader eller nylægning af tag. Alle indvendige forbedringer som installering af bad eller elektricitet, samt isolering påhviler alene beboeren. Der er derfor tale om væsentligt større investeringer end de angivne.

Ad 4.4 - Trafik og parkeringsforhold.
Der er 18 indgangssteder til områder (på kort 8 er glemt adgangen fra Kløvermarksvej til Dyssen). Jeg forstår ikke konklusionen øverst side 19: 'Den i lokalplanen forudsatte åbning af området mod København er dermed ikke realiseret.' Hvordan ikke? Enhver, der vil besøge Christiania, kan komme ind 18 forskellige steder! Politiets vurdering (af manglende flugtveje eller muligheder for pludselige raids) er i spørgsmålet om almindelig offentlig adgang vel uden relevans - og i øvrigt viser nedenstående billede fra 'Christianias grønne Plan', 1991, at vi i mange år har ønsket, at fx Refshalevej viste vores åbenhed overfor offentligheden. (I den forbindelse er det jo interessant at I belønner et forslag til jeres idékonkurrence for at have lignende visioner vedrørende Refshalevej).

At myndighederne så ikke har været samarbejdsvillige overfor den løsning kan næppe lægges Christiania til last. Den nuværende regerings gentagne pointeringer af, at Christiania i fremtiden skal være et (mere) åbent rekreativt areal, har i de kredse, der kender området, været genstand for en del hovedrysten, da det efterhånden er almindelig erkendt, at Christiania er en attraktion på niveau med Tivoli. Derudover er der jo kommet talrige udtalelser fra christianshavnere og andre nærboende om, hvor meget de benytter området til rekreative og kulturelt inspirerende formål - og i den forbindelse er Pusherstreet kun en ringe del.

Ad 5.3 - Beboersammensætning
'..stiller folkeregisteret krav..' det er Christiania der har stillet dette krav til Folkeregisteret.

Er de 15% udlændinge regnet med i uddannelsesniveauet? Og hvordan er niveauet for Danmark som helhed - eller for en by med 1000 indbyggere ude i landet? Statistik er ikke uvildige 'tørre tal', derfor mangler en redegørelse for baggrund og valg af sammenlignings-grundlag og udeladelser.

Ad 5.4 - Sociale forhold
'Sundhedshusets drift finansieres af staten.' Der skulle have stået: - og Christianias fælleskasse, som bidrager med knapt 115.000 kr pr år.

Ad 5.5 - Beboerbetaling og boligtildeling
'Kun en begrænset del af brugslejen…. Vedligehold påhviler beboeren, jvf også kommentar til 4.3

Angående jeres skønnede 'husleje', så er 1600 kr for lavt sat. Varme, vand, gas og el plus almen vedligehold kan kun i de færreste boliger klares for 500-600 kr pr måned. Dertil kommer at mange betaler af på lån til bygningsistandsættelse.

Ad Boks 5.2 - Udsagn om boligtildelingen
Typisk bliver ledige boliger annonceret i Ugespejlet, hvorefter ansøgere kommer til områdemøde, som så skal være enige om valget. Nærmeste nabo har vetoret, samt stor indflydelse. Det er så et af vore misundelsesvækkende privilegier: at vi kan være med til at bestemme, hvem vi får som nabo. Vores største problem er, at vi ikke har boliger nok. De sidste 4 -5 år har der været 30 - 50 ansøgere til hver eneste ledig bolig, uanset størrelse og stand!

Til venstre og på næste side ses et par af vore visioner om nybyg til fx ungdoms- eller ældrebolig. (fra Den grønne Plan) Der findes også en nyere vision med et rækkehus-byggeri på Prærien. Men ak, den politiske situation har hindret os i at bygge noget sådant.

Ad 5.6 - Virksomheder mv.
Skomageren er ikke kun intern, men er en ægte skomager, der udover at foretage reparationer også producerer håndlavede sko. Vi har ingen blomsterbutik. Og det er mange år siden, at Rockmaskinen fungerede som spillested med faste arrangementer.
At I kalder muligheden for at etablere virksomhed for uigennemskuelig, kan kun skyldes manglende vilje til at forstå (selv om I netop har skrevet, at områderne skal godkende brugsret). Endelig så har vi jo et informationskontor, hvor man kan henvende sig og få oplysninger om fremgangsmåde og områdemøder. At så mangel på egnede lokaler er et reelt problem pga byggestop er en anden sag.

Ad 5.7 - Kultur og idræt
Det er den korteste og tyndeste omtale af Christianias kultur, jeg har set. Hvorfor er der ingen omtale af faste arrangementer i Jazzklub, Børneteater, Lyrikcafé og meget mere - og at der er biograf i Byens Lys hver søndag (undtagen i sommerferien). Eller de mange besøg af udenlandske performere af den ene eller anden art? Eller vore mange udøvende kunstnere: malere, musikere, dansere, film- og teaterfolk? Pigegarden?

Alle Christianias legepladser er åbne for offentligheden - altså overhovedet ikke forbeholdt Christianitter; det er mig uforståeligt, hvor I har den antagelse fra. For de anvendes, ja selv sandkassen og gyngen ved mit bosted benyttes ofte af forbipasserende, både børnehaver og private familier på tur.
Boldbanen ved Infohuset er også åben for enhver.
Desuden er der CSC, sportsklubben og Tai Chi Chuan skolen.

Ad 5.8 - Karakteristik af delområder
Sydområdet: I Loppebygningen findes også en veteranbil klub med værksted, Infocafé, samt flere små private værksteder. Vaskeriet (med regnvandsopsamling) og den nye Genbrugsstation er ikke nævnt. Midtdyssen fik først el vinteren 1993.

Ad 6 - Sammenfatning og vurdering
'…og enestående i europæisk sammenhæng.' Fæstningsværker er der mange af.
Men Christiania er i hvert fald enestående.

'Udviklingen i bebyggelse….'. Jvf min kommentar til afsnit 4.4 og kort 5, samt vedlagte kort fra lokalplansudkastet. I øvrigt gøres opmærksom på, at vi blev anbefalet at udskifte skurvogne med bedre beboelse - og at langt de fleste selvbyggede huse i det såkaldte delområde II er bygget på punktfundament; så at kalde det 'af en stadig mere permanent karakter' er vel en overdrivelse. Men så, ja, de fleste af os vil gerne blive.

Angående åbent og tilgængeligt kan jeg fortælle, at jeg i min tid som christianit nok har haft mindst 1000 fremmede, ubekendte besøgende i min stue, og mange mange flere har nydt 'min' have for kortere eller længere ophold. Dem slags besøg er blevet flere og flere med årene. Christianitter fra andre områder kan fortælle noget tilsvarende.

Angående opgørelse af etageareal og anvendelse mangler jeg forklaring på beregningsmodellen.

'Området tiltrækker også…..'. Hvorfor mon I ikke nævner de mange turister og besøgende, der kommer her uden at besøge hashmarkedet?
Grupper til rundvisning, familier på søndagstur, kondiløbere, cyklister, hundeluftere, unge, ældre, nye eller stedkendte, christianshavnere og studerende fra Holmen - både arkitekt- og musikstuderende har deres jævnlige gang her.

Er tildeling af brugsret uigennemsigtig fordi der ikke er stramme ufravigelige og ens fastsatte regler? Hvert område har garanteret nedskrevne regler, som ikke afviger væsentligt fra hinanden. Helt ens regler ville ikke være hensigtsmæssigt, da områdernes boligmasse er meget forskellig. Igen efterlyser jeg viljen hos jer til at forstå de faktiske forhold.

'..normalt virksomhedstilsyn…'. Alle børneinstitutioner og virksomheder med fødevarehåndtering har halvårlige kontrolbesøg af sundhedsmyndighederne; brandtilsynet kommer; vi har halvårlige møder med Told og Skat, etc.

'Kulturudbuddet….'. Jeg kan jo godt læse, at I mener, folk kun kommer her efter hash - og så måske lidt musik (og Rockmaskinen er altså ikke væsentlig mere i den sammenhæng - men prøv Jazzklubben).
Realiteten er, at her er temmelig megen kultur, men det kommer måske an på, hvad man definerer som kultur? Ballet og opera finder man nok ikke så meget af; men hvilken anden by med små 1000 indbyggere kan præstere så meget kulturudbud som vi? Hvorfor ikke lave lidt statistisk sammenligning her?