Feber Nellikerod

Geum urbanum

Rosenfamilien
(Rosaceae).

Flerårig, 30-60 cm høj sej stængel, håret. Lyreformede fjersnitdelte grundblade og 3- delte stængelblade. Vokser på fugtig, skygget muldjord. Gule blomster juni-august. Kronblade 4-7 mm. Selv- eller insektbestøvning. Frugten en samling af omkring 70 hårede nødder, hver med en krog, dannet af den forlængede griffel, som let hæftes på forbipasserende dyrs pels, hvilket gør spredning effektiv. Jordstænglen er lyserød indvendig og dufter svagt af kryddernellike.

Naturmedicinsk anvendelse: Blev tidligere kaldt herba benedicta pga sine gavnlige egenskaber som feberstillende og beroligende, samt som middel mod brystsyge. Planten er sammentrækkende og bruges ved mavesår, betændelsestilstande i mund, svælg og hals. Den har en snerpende, bitter smag.


På svensk hedder planten: Nejlikrot
på norsk: Kratthumleblom
på engelsk: Wood Avens
på tysk: Echte Nelkenwurz

Tegning fra Flora Danica på nettet

Feber Nellikerod, fra Flora Danica
Feber Nellikerod - blomst; foto Lene Verner Hansen

Fotos taget ved Fakirskolen juni 2005

tilbage til floraliste

Feber Nellikerod - frugt; foto Lene Verner Hansen