Kurvblomstfamilien (Asteraceae) Fler-årig på fugtig åben jord, ofte kulturbund, med hul mælkefyldt stængel, bladroset og pælerod. Bladene er dybt tandet fligede, blomsterkurvene er gule, 35-55 mm; der er kun én på hver stængel. Blomstrer april til frost. Frugten med langt næb og fnok. Udvikler frugt uden bestøvning eller bestøver sig selv. Der findes ca. 1000 arter af Taraxacum, som inddeles i 12 undergrupper. Naturmedicin: Plantens blade har vanddrivende effekt og derved gavnlig virkning på for højt blodtryk. Saft fra bladene kan indtages mod hævede ankler. Roden kan anvendes som afgiftningsmiddel ved at stimulere nyrer og rense leveren. Afkog af roden er dermed bl.a. et middel mod akne. Hele planten kan anvendes til forebyggelse af galdesten. Kulinarisk: De unge blade kan bruges i salat. Kan evt. lægges i vand en stund for at fjerne den bitre smag. billeder er fotograferet ved Fakirskolen april 2005 |
|
på svensk kaldes planten Ogräsmaskrosor |