Nældefamilien (Urticaceae) Flerårig 30-130 cm høj med firkantet stængel med modsatte blade og mange underjordiske udløbere; således at planten kan danne store bestande. Naturmedicin:: Planten har længe været brugt som lægeplante. Den anvendes mod rheumatisme og gigt, virker blodrensende ved hudsygdomme
og udligner blodets hæmaglobinindhold. Den stopper/hæmmer næseblod og for kraftig menustration. Bladene anses for at være bloddannende. Desuden kan udtræk af planten lindre høfeber, astma og kløe efter insektbid. Roden har i følge nutidig forskning positiv virkning for godartet prostatitis. Desuden anvendes den til hårvand og hårshampo. Foto herunder taget ved Fakirskolen april 2005 |
Foto herover taget ved Fakirskolen juni 2006 |
Navnet nælde kommer af et gammelt indogermansk ord for at sy, spinne og væve (beslægtet med ordene nål og net). Og ganske rigtigt er nogle af de ældste tøjstykker, der er fundet
i Skandinavien, vævet af nælde. På svensk hedder planten: Brännässla Kulinarisk: De unge blade er en meget delikat grønsag, som kan tilberedes som spinat eller anvendes i suppe (brug handsker, når du plukker og vasker den). Til supper og saucer kan man også anvende tørrede pulveriserede blade; brug evt. en sigte for at frasi rester af stilke. |