Almindelig Stedmoderblomst

1-årig på åben fugtig til tør sandet bund, med 10-25 cm høj, ofte grenet stængel. Bladene er ovale og tandede; akselblade fjersnitdelte med lancetformet spids. Blomstrer marts-oktober med violette, gule og hvide 5-tallige blomster på 15-25 mm. Farvesammesætningen kan variere, selv på den samme plante. Bestøves af insekter (især bier og sommerfugle), men udvikler også sent i sæsonen lukkede blomster med selvbestøvning. Frugten en korthåret, enrummet kapsel på 7 mm.

I naturmedicinen bruges de overjordiske skud som udrensende middel, slimløsnende og mod bronkitis og kighoste. Planten blev i farmakopéen kaldt Herba Jaceæ og afkog heraf anvendtes som lindring ved hudsygdomme og kløe.
Planten indeholder flavonoider, metylsalicylat, et saponin, gummi hapiks og slim

Navnet stedmoderblomst fortælles ofte at associere til, at det nederste kronblad (stedmoderen) sidder på to 'stole', mens de to øverste (stedbørnene) må sidde på samme 'stol', mens stedmoderens 2 egne børn (de sidestillede kronblade) sidder på hver sin 'stol'.
Brøndegaard skriver dog i sin bog 'Plantenavnenes abc' (Rosenkilde & Bagger, 1987), at navnet skyldes blomsten lighed med et ansigt, som ofte kunne se vrantent ud (det er dog mest tydeligt i de forædlede former). I bogen nævnes en lang række folkelige navne, der alle hentyder til ansigts-ligheden.

Det latinske navn 'tricolor' betyder trefarvet.

På svensk hedder planten: Styvmorsviol
på norsk: Stemorsblom, Natt og dag
på engelsk: Wild Pansy
på tysk: Wildes Stiefmütterchen

Foto taget ved Fakirskolen juni 2004