Violfamilien (Violacea) 1-årig på åben frugtbar bund, med 5-30 cm høj, ofte grenet stængel. De spredte blade er ovale lancetagtige og tandede; akselblade fjersnitdelte med lancetformet spids. Blomstrer april-oktober med hvide til gulhvide 5-tallige blomster på 8-15 mm. Sporen ligeså lang som bægervedhæng. Bestøves af insekter (især bier). Frugten er enrummet kapsel, der sidder på opret stilk og åbner sig eksplosionsagtigt. I naturmedicinen bruges de overjordiske skud som udrensende middel, slimløsnende og mod bronkitis og kighoste.
Planten blev i farmakopéen kaldt Herba Jaceæ og afkog heraf anvendtes som lindring ved hudsygdomme og kløe. | |
Navnet stedmoderblomst fortælles ofte at associere til, at det nederste kronblad (stedmoderen) sidder på to 'stole', mens de to øverste (stedbørnene) må sidde på samme 'stol', mens stedmoderens 2 egne børn (de sidestillede kronblade) sidder på hver sin 'stol'.
På svensk hedder planten: Åkerviol
Foto taget ved Fakirskolen juli 2007 |